Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Liselund Ny Slot

Slotsophold med 2-retters middag tæt på både Østersøen og Møns Klint. Pris for 2 personer.

Liselund Ny Slot

Slotsophold med 2-retters middag tæt på både Østersøen og Møns Klint. Pris for 2 personer.

På det østlige Møn, hvor Østersøen er den nærmeste nabo, finder I det lille, charmerende Liselund Ny Slot beliggende midt i den smukke Liselund Slotspark.

 

Slottet er sat ind i en unik kulisse midt i slotsparken, hvor I finder den fineste idyl blandt træer, søer og en bæk, der løber ned til havet. Den nærliggende kystlinje fuldender indtrykket, for på Liselund Ny Slot er I få kilometer fra Møns Klint, hvilket tydeligt ses, hvis I går ned til vandet.

 

Særligt for dette ophold:

  • Ophold i herskabelige, rolige og naturskønne rammer
  • Bo på et atmosfærisk slot med en stemning, der smukt understreges af det imødekommende personale
  • Tæt på stranden og Møns Klint - og med mulighed for at opleve himmelfænomenet Dark Sky

 

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i standard dobbeltværelse
  • 2-retters middag bestående af forret og hovedret i hotellets restaurant, serveres kl. 19.00
  • Morgenmad, serveres kl. 8.00-9.30
  • Fri parkering 

 

Sweetdealpris 1.298 kr.

 

Prisen er for 2 personer.

 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle åbningsdage fra den 9. maj til og med den 1. juli 2024 og fra den 1. oktober til og med den 30. november 2024.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Liselund Ny Slot.

  • Tillæg ved ankomst fredage, lørdage eller helligdage: 300 kr. pr. værelse pr. nat
  • Opgradering til tårn, suite eller familieværelse: 400 kr. pr. værelse pr. nat

 

Tjek ind: Fra kl. 15.00.

Tjek ud: Senest kl. 10.00.

 

Om Liselund Ny Slot

Slotsområdet har en historie, der strækker sig helt tilbage til 1790, og den rummer både spøgelser og stor kærlighed. Parken, søerne og mange af de bygninger, der findes rundt om slottet, er således bygget som kærlighedsgaver tilbage i 1800-tallet, mens selve slottet kom til i 1887. I dag har det fungeret som hotel i over 30 år. 

 

Slottets køkken er baseret på de bedst tilgængelige råvarer, gerne og oftest lokale, økologiske og biodynamiske. Her handles der helst med små og unikke fødevareproducenter, således at køkkenet altid kan præsentere den bedst mulige kvalitet. Også vinen, der serveres på Liselund Ny Slot er økologisk og biodynamisk og hentes hjem fra producenter i bl.a. Italien, Spanien, Sydafrika og Chile.

 

I kan altså med sindsro glæde jer til at gå ombord i den inkluderede 2-retters middag og slottets lækre morgenmad.

 

Sådan skal I bo

Slottet har 15 værelser og 2 suiter, der alle er indrettet indbydende, romantisk og uden overflødigt isenkram - men naturligvis med eget badeværelse.

 

Omgivelserne

På Liselund Ny Slot får I et ophold, der både inviterer til nærvær og storslåede naturoplevelser. Fra Slotsparken kan I eksempelvis følge Djævlekløften ned til vandet, hvor I undervejs får I selskab af en lille bæk, der løber ud i Østersøen. Når I kommer ned til vandet står I ved Lilleklint, der hæver sig 14 meter over vandet.

 

Det er også oplagt at gå en tur langs vandet og nyde den unikke kystlinje. Er I friske, så er der 6 kilometer hver vej til Møns Klint. En rask gåtur på et par timer, eller et par minutter i bil, hvis I vil være friske nok til at klare de 497 trin, der er på trappen, der fører op og ned ved Møns Klint.

 

I kan også søge lidt nordpå til Hellehavns Nakke Fyr. Det røde-hvide fyr er kun 7 meter højt og står helt omgivet af træer ind mod land. Men da det står på toppen af klinten, Hellehavns Nakke, så er det hævet 40 over vandets overflade og er en betagende oplevelse.

 

Kører I en tur rundt på Møn, hvad vi kun kan anbefale, så slå vej ind forbi den lille Klintholm Havn, der af gode grunde er et yndet mål for turister. Gå en tur på havnen, nyd synet af vandet, og se om I kan skimte Tyskland eller Falster i det fjerne.

 

Endelig, så skal I huske at gå en tur udenfor om aftenen. Møn, og også Liselund Slotspark, er et af de steder i Danmark, hvor det er bedst at opleve fænomenet Dark Sky. Det vil sige muligheden for at se himlen uden påvirkning fra menneskeskabt lys. På en stjerneklar aften, er det så storslået en oplevelse, at den efterlader én blød i knæene.

 

Velanmeldt slotsophold

Der er ingen tvivl om, at Liselund Ny Slots gæster også er glade for stedet. Vi har plukket et par af de nyeste udtalelser fra Tripadvisor:

 

"Dejlig oplevelse på fint lille slot

Flot lille slot som ligger i dejlige omgivelser ved park og ned til klinten ved stranden. Meget venligt og imødekommende personale. Middag blev serveret i stemningsfuld spisestue. Fint værelse med mange bevarede detaljer. Lækker morgenmad og slottets egen påfugl som tilskuer fra haven. Husk fodtøj til en vandretur langs klinten. Anbefalelsesværdigt."

Anmeldt juni 2023.

 

"Helt igennem en smuk oplevelse

Et helt igennem fantastisk sted. Meget autentisk. Ingen TV eller radio, så man går helt i “Zen”. De smukkeste omgivelser. Små fine værelser. Fine måltider, dækket op inde og ude på terrassen med hvide duge. Personalet er de rareste og mest servicemindede vi nogen sinde har mødt. Tak Claudia og Anna."

Anmeldt juni 2023.

 

"Utroligt skønt og eventyrligt slot
Jeg inviterede min mor på slottet til mors dag. Opholdet var super skønt med smukke omgivelser, lækker aftensmad og morgenmad, fritgående fasaner der synger i skoven og utrolig hjælpsom og flink beværtning.

Opholdet på Liselund Slot gav følelsen af at være på et rigtigt og eventyrligt slot

Vi kommer helt klart igen!!"

Anmeldt maj 2023.

 

"Dejligt ophold

Min mand og jeg har sammen med et vennepar haft et par rigtig dejlige dage på Liselund Ny Slot. Vi blev modtaget og fik anvist vores værelse og fik samtidig en rigtig god samtale om dagligdagen på slottet.
Fra værelset havde vi en flot udsigt over søen og parken og nød synet af påfuglene som var der. Til eftermiddags kaffen fik vi en dejlig kage, virkede hjemmebagt. Aftensmaden var flot serveret og smagte virkelig godt."

Anmeldt november 2022.

 

 

Liselund-Ny-Slot.jpg

Ophold på Liselund Ny Slot

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail