Certificeret webshop
Nem og gennemskuelig handel
Sikker betaling
Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Gavekort
Gavekort til Sweetdeal
En masse gode oplevelser venter med et gavekort til Sweetdeal – du vælger selv beløbet og gavekortet gælder i 3 år fra købsdato!

Krydstogt over Atlanten

16-dages krydstogt til bl.a. 5 caribiske øer samt 1 overnatning på Miami Beach og 2 overnatninger i Lissabon. Rejs fra CPH i nov.

Krydstogt over Atlanten

16-dages krydstogt til bl.a. 5 caribiske øer samt 1 overnatning på Miami Beach og 2 overnatninger i Lissabon. Rejs fra CPH i nov.

På et transatlantisk krydstogt er der god tid til ren afslapning og fordybelse på dagene, hvor I er på havet. Øvrige dage er der rig mulighed for spændende oplevelser i land, og på netop dette krydstogt forkæles I med anløb på hele fem caribiske øer, hvilket ikke ses ofte på disse krydstogter tværs over Atlanten. Dette krydres med et besøg på den naturskønne portugisiske ø Madeira.

 

Særligt for dette krydstogt:

  • Lækkert transatlantisk krydstogt med god tid til afslapning og selvforkælelse
  • Oplev hele 5 forskellige caribiske paradisøer, og nyd hotelovernatninger i både Lissabon og Miami Beach
  • Tilkøb All Inclusive på skibet for bare 2.300 kr.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Miami og Lissabon – København 
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • 1 overnatning på hotel på Miami Beach uden forplejning
  • 2 overnatninger på hotel i Lissabon inkl. morgenmad
  • 16 overnatninger ombord på MSC Magnifica i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Drikkevarer til morgenmaden
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Transfer fra skib til lufthavn ved hjemrejse

 

Afrejse den 7. november 2024:

  • Indvendig kahyt Bella, uspecificeret
    Sweetdealpris 16.990 kr.
  • Indvendig Kahyt Fantastica, IR1/2, ca. 13 m2, dæk 5-12
    Sweetdealpris 18.490 kr. 
  • Udvendig Kahyt Fantastica, OR1, ca. 15 m2, dæk 5-12
    Sweetdealpris 19.990 kr.
  • Balkonkahyt Bella, uspecificeret
    Sweetdealpris 21.990 kr. 
  • Balkonkahyt Fantastica, BM1/2, ca. 14 m2, dæk 8-14
    Sweetdealpris 22.990 kr.
  • Balkonkahyt Fantastica, BR1/2, ca. 16 m2, dæk 9-15
    Sweetdealpris 23.990 kr. 

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Sweetdeal betales kun et depositum på 9.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 108 kr. pr. person pr. dag. Betales hjemmefra via Øster Lindet
  • Indrejsetilladelse til USA (ESTA) – koster ca. 150 kr.
  • Transfers og forplejning i Miami
  • City tax, som betales direkte til hotellerne i Miami og Lissabon
  • Udflugter
  • Forsikringer

 

Kahytstyper Bella og Fantastica

I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling 

 

Rejseplan

Deal.jpg

 

7. november: Fly til Miami og checkin på hotel
8. november: Checkin på skibet senest 18:00. 20:00 afgang Miami
9.-10. november: På havet
11. november: 08:00 – 18:00 Road Town, Tortola
12. november: 08:00 – 18:00 St. John’s, Antigua & Barbuda
13. november: 08:00 – 18:00 Philipsburg, St. Maarten
14. november: 09:00 – 19:00 Fort de France, Martinique
15. november: 07:00 – 15:00 Bridgetown, Barbados
16.-21. november: På havet
22. november: 10:00 – 19:00 Funchal, Madeira
23. november: På havet
24. november: 07:00 ankomst Lissabon. Transfer til hotel for checkin
25. november: Lissabon
26. november: Transfer til lufthavnen for hjemrejse.

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.

 

Transport

Rejsen inkluderer fly København – Miami og Lissabon – København.

 

Flytider - udrejse:

  • Afgang København kl. 06.00
    Ankomst Lissabon kl. 08.55
  • Afgang Lissabon kl. 10.15
    Ankomst Miami kl. 14.40

 

Flytider - hjemrejse:

  • Afgang Lissabon kl. 17.50
    Ankomst København kl. 22.30

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

 

Rejsen er ikke inklusive transfers i Miami. Her tager I jer selv fra lufthavnen til hotellet og næste dag videre til skibet. Det giver den største frihed til at planlægge tiden i Miami, så den passer bedst til jeres ønsker. Vi anbefaler en taxi eller en shuttlebus, som findes i lufthavnen. En anden mulighed er at tilmelde sig Uber eller lignende service, som er et prisbilligt alternativ til almindelige taxier. Uber er meget udbredt og fungerer upåklageligt i USA.

 

Rejsen inkluderer transfers mellem skib, hotel og lufthavn i Lissabon. Meget kan nås til fods, og ellers benyttes sporvogne eller taxi til at komme rundt. Bolt, der svarer til Uber, er udbredt i Lissabon og fungerer rigtig fint.

 

Rejsebeskrivelse

I rejser fra Danmark til solskinsstaten Florida og har en nat på Miami Beach, inden I den efterfølgende dag går ombord på MSC Magnifica. Det er et flot og rigtig hyggeligt skib i en god størrelse, så der er masser af faciliteter ombord. I kan enten deltage i de mange aktiviteter, slappe af med en god bog i en solseng på dækket, nyde en farverig cocktail i én af de mange barer eller noget helt fjerde. På krydstogt drejer det sig om selvforkælelse, afslapning eller aktivitet – I bestemmer helt selv.

 

Der er afgang fra Miami kl. 20, og efter et par dage på havet, hvor I kan blive fortrolige med skibet og nyde godt af alle hendes faciliteter, ankommer I til Tortola, der er den største af De Britiske Jomfruøer. Øen er kendt for sine glitrende sandstrande og hibiscus-dækkede bjergsider, men den gemmer også på interessante sørøverhistorier. Efter sigende var Tortola hjemsted for den berygtede pirat Blackbeard, og i dag holdes den salte piratarv i live, ligesom der stadig produceres rom på øen. I Road Towns gader er stemningen afslappet, og de farverige bygninger minder nærmest om kulørt lakridskonfekt.

 

Næste stop bliver på Antigua, der også kaldes ”Porten til Caribien”. Her besøger I den livlige hovedstad, St. John’s, der er et fascinerende virvar af trange gader og stræder, og som strækker sig fra det travle havneområde med hyggelige barer og caféer op til katedralens sølvglitrende spir. Antigua er nok den af områdets øer, der har mest historie at byde på og kan bl.a. fremvise 35 mio. år gamle fossiler - og trænger I blot til at slappe af i sandet i skyggen fra en svajende palme, har I først en stor opgave i at vælge, på hvilken strand I skal tilbringe dagen. Antigua har nemlig hele 365 strande og dermed én til hver af årets dage.

 

Herefter ankommer I til St. Maarten, der er indehaver af en noget speciel verdensrekord. Øen er nemlig det mindste stykke land i verden, der deles af to nationer. Således styrer Holland og Frankrig hver deres del, og det giver en harmonisk, etnisk smeltedigel med en særlig livsglæde, der stråler om kap med den smukke natur. Skibet lægger til i Phillipsburg på den hollandske del, der er fyldt med små, skønne laguner med hvidt, blødt puddersand. Smut også en tur over på den franske del til hovedstaden Marigot, der har bibeholdt atmosfæren fra det 17. århundrede i det historiske centrum, der er fyldt med træhuse og hyggelige butikker.

 

Martinique, som er næste ø, I besøger, er udpræget fransk, hvilket særligt mærkes i Fort de France, der ligger i en køn bugt og har mange haver og parker. Også denne ø er fyldt med skønne strande, hvor I kan slappe af i skyggen af kokospalmer, men hvis der skal ske lidt mere, er der ikke langt til Balata, hvor I finder en botanisk have midt i regnskoven. Her findes over 3.000 plantearter, som kan beskues fra havens stier og hængebroer. I Balata ligger også en miniudgave af Sacre Coeur i Paris. På Martinique kan I også besøge både en bananplantage og Depaz romdestilleriet, der har produceret nationaldrikken siden 1651.

 

Krydstogtet fortsætter til den tidligere engelske koloni, Barbados med de smukke hvide sandstrande og det turkisblå vand. Tag f.eks. til Krystalbugten med de flotte vandfald og grotter, på jeeptur og mød grønne aber eller en gåtur igennem hovedstaden, Bridgetown, hvis historiske del er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Der er også gode muligheder for snorkling på Barbados, hvor I kan komme til at svømme mellem skildpadder eller dykke ned i havet i en ubåd.

 

Og så er det blevet tid til at tage afsked med Caribien. I får nu nogle dage til søs, hvor alle indtrykkene fra den første del af rejsen kan falde på plads, mens Atlanterhavet krydses. Der er god tid til at nyde skibet og de mange faciliteter og aktiviteter ombord eller bare slappe af med en god bog eller et dyp i poolen.

 

Den portugisiske ø, Madeira, er kendt for sin frodige natur og mange billedskønne landsbyer, hvoraf mange tilbyder de smukkeste panoramaudsigter. En idyllisk ø med smukke strande, fantastiske landskaber formet i lava og frodige, grønne skove. Besøg de små, fredfyldte landsbyer gemt væk mellem de næsten vinkelrette bjerge og tag turen tilbage ned til Funchal på gammeldags eller moderne maner: Med en ”kurvslæde” eller kabelbanen. En klassisk Madeira-oplevelse er en vandretur langs øens levadaer, der er menneskeskabte kanaler, som året rundt opsamler regnvand og fører det til alle fire hjørner af øen. Oplev også den smukke botaniske have, smag på den lokale Madeira vin og besøg CR7 Museum, der hylder fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.

 

I bliver i Portugal men fortsætter til fastlandet, hvor I forlader MSC Magnifica for sidste gang i den skønne portugisiske hovedstad, Lissabon. Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Indsejlingen til byen giver jer det bedste udsyn til tre prominente monumenter. Det gælder for Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder, og lidt udenfor byen finder du desuden den royale sommerresidens, der er omgivet af nogle af verdens smukkeste haver. I har 2 hotelovernatninger centralt i byen, så I har masser af tid til at opleve alt det, som Lissabon har at byde på. Udover de nævnte seværdigheder er atmosfæren i de gamle bydele som Alfama og Mouraria i sig selv en stor oplevelse. Snyd heller ikke jer selv for en autentisk musikoplevelse på en af de små restauranter med live fado-musik – den klassiske musikgenre, der er kendetegnet ved sine hjertevarmende og melankolske toner.

 

Sidste dag er der transport til lufthavnen for hjemrejse efter en uforglemmelig rejse tværs over Atlanten indeholdende både kulturelle og naturskønne oplevelser i rå mængder.

 

Hotel i Miami og Lissabon

I bliver indkvarteret 1 nat før krydstogtet på et godt hotel (min. 3*) på Miami Beach. I får gode værelser med eget badeværelse. Bemærk, at overnatningen er uden forplejning, og at et evt. resort fee betales direkte til hotellet.

 

I Lissabon indkvarteres I i 2 nætter på et godt hotel (min. 3*) centralt i Lissabon, så I er tæt på gågader og flere seværdigheder. I får gode værelser med eget badeværelse. Opholdet er med morgenmad. City tax betales direkte til hotellet.

 

Skibet

Livet ombord på MSC Magnifica er et kapitel for sig – MSC Magnifica byder på flotte og indbydende omgivelser i de mange lounger ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi.

 

Hører I til de aktive, kan I tage en løbetur på den udendørs løbebane eller tilbringe noget tid i det flotte fitnesscenter, som byder på et af skibets bedste panoramaudsigter. På MSC Magnifica findes også et lækkert spaområde, hvor I mod betaling kan tilbringe tiden i de forskellige saunaer og bade eller få en balinesisk massage.

 

I kan også lade jer underholde ved at deltage i skibets animationsprogrammer, og selvfølgelig må I ikke gå glip af de imponerende shows og arrangementer, der hver aften bydes på i det store teater, ligesom lykken naturligvis kan prøves i skibets kasino. Man har virkelig kræset om indretningen af dette skib.

 

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

 

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.

 

Drikkepakker
Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden er inkluderet i rejsens pris. Yderligere drikkevarer kan købes efter forbrug, eller I kan vælge en af de fordelagtige drikkepakker. Disse bestilles hos Øster Lindet ved indløsning af værdibeviset.

 

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service.

 

EASY PAKKEN dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.

Pris ved indløsning af værdibevis: 2.300 kr.
Pris ved senere bestilling: 4.640 kr.

 

EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.

Pris ved indløsning af værdibevis: 4.060 kr.
Pris ved senere bestilling: 6.400 kr.

 

PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.

Pris ved indløsning af værdibevis: 6.460 kr.
Pris ved senere bestilling: 8.800 kr.

 

Udflugter

Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet.

 

Visum og rejsedokumenter

På rejsen skal I medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA). Den søges online og koster ca. 150 kr. – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her.

 

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt fra Miami til Lissabon med MSC Magnifica tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Forsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, voucher eller lignende.

 

Vigtig information

Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. 

 

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, hotellet eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Den danske sygesikring dækker INTET i forbindelse med sygdom på rejser udenfor Europa. Ligeledes anbefales en afbestillingsforsikring, der dækker ved sygdom inden afrejse. Hør nærmere hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring. 

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.

 

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Krydstogt over Atlanten

Her finder du os

Sweetdeal
Gammel Kongevej 60,16
1850 Frederiksberg C

Tlf: +45 82 82 00 04
kundeservice@sweetdeal.dk
CVR nr: 40066284

Om Sweetdeal

Tilbudsmail